FødevarestyrelsenNøglehulletAltomkost

10. marts 2011

Hvad er en næringsdeklaration?

En næringsdeklaration er enhver oplysning på emballagen, som beskriver en fødevares indhold af energi og næringsstoffer.


Disse oplysninger gør det muligt at sammenligne energiindholdet og den ernæringsmæssige sammensætning af forskellige produkter. Næringsdeklarationen kan på denne måde være en hjælp til at sammensætte en sund kost.


Hvornår skal der være næringsdeklaration på fødevarer?
Reglerne for næringsdeklaration gælder færdigpakkede fødevarer. Det er som udgangspunkt frivilligt at næringsdeklarere, men hvis man fremsætter en ernæringsanprisning, er det obligatorisk. En ernæringsanprisning er fx hvis der på en yoghurt står "0,1 % fedt" eller på et morgenmadsprodukt står "70 % fuldkorn".


Hvilke næringsstoffer indgår i næringsdeklarationen?

Næringsstoffer, der kan optræde i en næringsdeklaration, er protein, kulhydrat, sukkerarter, fedt, fedtsyrer, kostfiber, natrium samt vitaminer og mineraler.

Mængden af næringsstoffer angives pr. 100 gram eller pr. 100 ml af varen. Angivelse af næringsindhold pr. portion kan evt. gives som supplerende oplysning under forudsætning af, at portionen er klart defineret.



Content

Vil du vide mere: