Spørgsmål og svar om nordisk samarbejde
Vi har samlet de oftest stillede spørgsmål om det
nordiske samarbejde, som du kan læse her.
Nedenfor kan du finde svar på følgende spørgsmål:
- Hvorfor skal Norge, Sverige og Danmark have de samme
kriterier?
- Hvad er nyt i den nordiske mærkningsordning?
- Hvorfor en fælles nordisk ordning og ikke et dansk mærke
tilpasset danskernes kostvaner?
- Hvem har bestemt hvilke fødevaregrupper, der er med i ordningen
og hvorfor disse fødevaregrupper?
Hvorfor skal Norge, Sverige og Danmark have de samme
kriterier?
Myndighederne i de nordiske lande baserer deres kostråd på
fælles nordiske ernæringsanbefalinger. Udfordringer i forhold til
at indføre sunde kostvaner er i stor grad de samme i hele Norden.
En fælles mærkningsordning for de nordiske lande vil desuden i
større grad kunne føre til produktudvikling hos de store nordiske
producenter, når det gælder at udvikle produkter med mindre fedt,
mættet fedt, sukker og salt samt flere kostfibre.
Der er et stort flow af fødevarer mellem de nordiske lande.
Yderligere findes flere af de store dagligvarekæder i de andre
nordiske lande. En fælles mærkningsordning baseret på fælles
kriterier er derfor en fordel for både forbrugere, industri og
handel.
Hvad er nyt i den nordiske mærkningsordning?
Nøglehullet har eksisteret i Sverige siden 1989, men er nu
blevet en nordisk ordning, hvor kriterierne for hvilke fødevarer
der kan få Nøglehullet er forbedret. Blandt andet er kravene til et
reduceret indhold af sukker og salt skærpet for nogle
fødevaregrupper, krav til færdigretter er skærpet og det sunde
fiskefedt bliver tilgodeset mere. Samtidig indebærer de nye
kriterier et minimumskrav om indholdet af fuldkorn i brød og
kornprodukter. Olier og flydende margariner bliver en ny kategori,
og færdigsmurte baguetter, wraps, smørrebrød og lignende kommer i
en ny gruppe som kan få mærket.
Hvorfor en fælles nordisk ordning og ikke et dansk mærke tilpasset
danskernes kostvaner?
Nøglehulsordningen bygger på de nordiske næringsstofanbefalinger
som ligger til grund for de danske myndigheders
ernæringsanbefalinger. Der er dog taget hensyn til de forskellige
nationers kostvaner, da kriterierne for hvilke varer der skal kunne
mærkes med nøglehullet blev udviklet.
Samtidig er der et stort flow af fødevarer mellem de nordiske lande
og flere af de store dagligvarekæder findes i de andre nordiske
lande. En fælles mærkningsordning baseret på fælles kriterier er
derfor en fordel for både forbrugere, industri og handel.
Hvem har bestemt hvilke fødevaregrupper, der er med i
ordningen og hvorfor disse fødevaregrupper?
I Danmark er det Fødevareministeriet og herunder Fødevarestyrelsen,
som har ansvaret for mærkningsordningen. Ordningen er udviklet i
samarbejde med myndighederne i Sverige og Norge.
De forskellige fødevaregrupper som kan mærkes med Nøglehullet,
udgør grundlaget i en sund kost. Kriterierne tager højde for de
hovedudfordringer i kostvanerne, der ses i de nordiske lande.
Forbrugerorganisationer og fødevarebranchen har kommet med indspil
til hvilke fødevaregrupper, der bør være med i ordningen.
Mærkningsordningen er frivillig, og det er producentens ansvar at
følge reglerne. Kontrol med Nøglehulsmærket vil ske som led i
Fødevare regionernes ordinære kontrol af virksomhederne, og i
maj-juli 2011 gennemføres den 1. kontrolkampagne om korrekt brug af
mærket hos fødevareproducenter og deltailhandelen.