Spørgsmål og svar om Nøglehulsmærket

Vi har samlet nogle af de oftest stillede spørgsmål om Nøglehulsmærket, som du kan læse her.

Nedenfor kan du finde svar på følgende spørgsmål:

• Hvad er Nøglehullet?
• Hvorfor et ’nøglehul’?
• Hvilke fødevarer kan få Nøglehullet?
• Hvorfor bør man vælge mad med Nøglehullet? 
• Hvorfor er det kun sund mad der kan mærkes?
• Hvorfor mærke de fødevarer som oplagt er sunde?
• Hvorfor er der krav om næringsdeklaration på produkter med Nøglehullet?
• Skal Fødevarestyrelsen godkende emballagen med Nøglehulsmærket, hvis man ønsker at være med?
• Er det os som producenter, der bestemmer størrelsen og farven på Nøglehulsmærket, hvis vi vil bruge det på vores produkter?
• Hvilke undersøgelser viser, at forbrugerne efterspørger ernæringsmærkning?
• Er der andre lande, der har lignende ordninger?
• Er det kun fødevarevirksomheder af en bestemt størrelse, der kan deltage i Nøglehulsordningen?

Hvad er Nøglehullet?
Nøglehullet er et ernæringsmærke i enten grønt eller sort, som er let at forstå – fx for personer som har sproglige udfordringer eller som normalt ikke læser næringsdeklarationen på madvarerne.

Nøglehullet sættes på de madvarer der udgør et sundere alternativ inden for bestemte fødevaregrupper, så forbrugerne lettere kan finde de sunde alternativer i en indkøbssituation.

Nøglehullet stiller krav til indholdet af kostfiber, fedt, salt og/eller sukker inden for 25 fødevaregrupper. Samtidig stilles der krav til minimums indhold af fuldkorn, grønsager, frugt og bær i nogle af fødevare grupperne.

Mærkningsordningen gælder for færdigpakkede fødevarer og for fisk, frugt, bær, grønsager og kartofler, som ikke er færdigpakket. Mærkningsordningen gælder ikke fødevaregrupper, der indeholder meget fedt, salt eller sukker som fx slik og kager, da disse fødevaregrupper ikke indgår i en sund kost.

Fødevarer der er mærket med et Nøglehul, skal have en næringsdeklaration på pakningen, så man kan læse mere om fødevarens indhold og sammensætning, hvis man er interesseret.

Nøglehullet blev indført som en frivillig ordning i Sverige allerede i 1989, og det er en videreudvikling af denne ordning som nu skal gælde for Norge, Sverige og Danmark. Ordningen er populær og velkendt blandt folk i Sverige.

Hvorfor et ’nøglehul’?
Symbolet blev udviklet i Sverige, og er en kombination af kostcirkelen og kostpyramiden, der tidligere var meget brugt som pædagogisk værktøj. Nøglehullet skulle være et symbol for budskabet om at spise varieret og ikke lige meget af alle fødevaregrupper. Den grønne farve står for ”gå” som i et grønt trafiklys. Nøglehullet er et positivt ernæringsmærke.

Nøglehullet blev indført som en frivillig ordning i Sverige allerede i 1989, og det er en videreudvikling af denne ordning som nu skal gælde for Norge, Sverige og Danmark. Ordningen er populær og velkendt blandt folk i Sverige.

Hvilke fødevarer kan få Nøglehullet?
Nøglehulsordningen gælder for færdigpakkede fødevarer og for fisk, frugt, bær, grønsager og kartofler, som ikke er færdigpakket.

Færdigpakkede fødevarer der indeholder flere kostfibre, mindre fedt, salt og/eller sukker inden for en bestemt fødevaregruppe kan mærkes med Nøglehullet. Der er forskellige kriterier for de forskellige fødevaregrupper, dvs. at fx ost sammenlignes med ost og brød med brød. Kun fødevarer, der kan indgå i en sund kost kan få Nøglehullet:

• Mejeriprodukter (mælk, yoghurt og ost) samt vegetabilske produkter med samme brugsområde som mejeriprodukter 
• Margarine og olier 
• Kød, fisk og produkter af disse  
• Færdigretter (middagsretter, tærter, pizza, smørrebrød, baguetter, wraps og supper) 
• Frugt, bær, kartofler og grønsager 
• Brød og andre kornprodukter (knækbrød, kornblandinger, pasta, mel og grødtyper)

Mærkningsordningen inkluderer ikke fødevaregrupper som indeholder meget fedt, salt eller sukker. Fødevarer som indeholder sødestoffer, kan ikke mærkes med Nøglehullet.

Hvorfor bør man vælge mad med Nøglehullet?
Undersøgelser peger på, at forbrugerne ikke har tid til at læse varedeklarationer, og at mange har svært ved at forstå oplysningerne på fødevarerne. Derudover er fedme og andre livsstilssygdomme et stigende problem i norden.

Vælger du et produkt med Nøglehullet, vælger du et sundere alternativ inden for en fødevaregruppe. Nøglehulsprodukter stiller krav til indholdet af kostfibre, fedt, salt og/eller sukker.

Vores kostvaner påvirker vores sundhed, og når du spiser sundt og er fysisk aktiv i hverdagen, reduceres risikoen for bl.a. hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, visse kræftformer, knogleskørhed og huller i tænderne.

Ved at vælge fødevarer mærket med Nøglehullet, bliver det lettere at sammensætte en sund kost. Kriterierne for Nøglehullet bygger på de nordiske næringsstofanbefalinger og de 8 kostråd.

Hvorfor er det kun sund mad der kan mærkes?
Undersøgelser viser, at forbrugere i mindre grad har brug for vejledning, når det gælder fødevaregrupper som slik, kager og sodavand, fordi de allerede ved, at det er usundt. I stedet ønsker de råd om sundere alternativer inden for fødevaregrupper, hvor de oplever det vanskeligt at finde de sundere alternativer.

Erfaringer fra Storbritannien og Danmark, som har haft ordninger der blandt andet mærkede usunde fødevarer negativt, viser desuden at det er vanskelig at få fødevarebranchen med på en sådan ordning. Ved at bruge en positiv mærkningsordning støtter fødevarebranchen op omkring ordningen, hvilket er afgørende for, at Nøglehullet bliver en succes.

Myndighederne mener, at en positiv mærkningsordning er den rigtige tilgang for at få forbrugere til at vælge sundere alternativer. Samtidig er målet med den positive mærkningsordning at stimulere producenterne til at produktudvikle sundere produkter, der derved kan få Nøglehullet.  

Hvorfor mærke de fødevarer som oplagt er sunde?
Mærkningsordningen omfatter hovedsageligt fødevaregrupper, hvor forbrugere har behov for vejledning til at finde frem til sundere alternativer. Dette gælder ofte forarbejdede og sammensatte produkter, da det som udgangspunkt ikke er selvforklarende, om de er sunde eller ej. Myndighederne er samtidig også optaget af at få befolkningen til at spise mere fisk, frugt og grønt. Alle typer fisk, frugt, bær, grønsager og kartofler som ikke er bearbejdet, er sunde valg og er derfor inkluderet i ordningen.        

Hvorfor er der krav om næringsdeklaration på produkter med Nøglehullet?
Nøglehulsmærket sidestilles med en anprisning. Anprisninger er budskaber i form af billeder, grafik eller symboler som angiver, indikerer eller antyder, at en fødevare har særlige egenskaber. Anprisninger af fødevarer udløser krav om næringsdeklaration. Nøglehulsordningen omfatter næringsstoffer såsom sukker, fedt, kostfibre og salt, hvorfor der gælder krav om næringsdeklaration på produkterne. Der vil være undtagelser for nogle enkelte produkter, hvilket er beskrevet i vejledningen om Nøglehullet.

Skal Fødevarestyrelsen godkende emballagen med Nøglehulsmærket, hvis man ønsker at være med?
Nej, det er den enkelte virksomheds ansvar at sikre, at den gældende lovgivning på området er overholdt. Der er udarbejdet en vejledning til bekendtgørelsen om Nøglehullet, der indeholder uddybende oplysninger om ordningen. Kontrol med Nøglehulsmærket sker som led i regionernes ordinære kontrol af virksomhederne.

Er det os som producenter, der bestemmer størrelsen og farven på Nøglehulsmærket, hvis vi vil bruge det på vores produkter?
Nøglehulsmærket skal være grønt, hvis der på produktets pakke i øvrigt er andre farver. Såfremt mærkaten på produktet er i sort/hvid må et sort Nøglehul bruges. Hvilken størrelse mærket har bestemmer producenten selv. I øvrigt skal reglerne i bekendtgørelsen om Nøglehullet efterleves – herunder krav til den grafiske udformning.

Hvilke undersøgelser viser, at forbrugerne efterspørger ernæringsmærkning?
Fødevareinstituttet ved DTU har udarbejdet en rapport for Fødevarestyrelsen. Den ligger til grund for mærkningsordningen og hedder "Rapport om ernæringsmærket". Den Europæiske Forbrugerorganisation (The European Consumers’ Organisation BEUC), har desuden undersøgt forbrugernes holdning til fødevaremærkning.

BEUC’s undersøgelse viser, at mange forbrugere har en interesse i ernæring og ønsker en varieret kost. Men forbrugerne er dårligt stillet mht. valg af produkter på baggrund af ernæringsmæssige kvaliteter. Forbrugerne har behov for produktinformation, som er præcis og forståelig, og som gør det muligt at sammenligne to konkurrerende produkter. Rapporten konkluderer, at undersøgelser har påvist et ønske blandt forbrugerne til et enkelt mærkningssystem af fødevarer med præcis information om det enkelte produkts ernæringsmæssige egenskaber.

Er der andre lande, der har lignende ordninger?
I Finland findes Hjertemærket og i Storbritannien er der udarbejdet retningslinjer for virksomheders brug af ernæringsmærkning. Der er ligheder og forskelle mellem de forskellige ordninger, hvilket gør dem svære at sammenligne. I den finske ordning mærkes alene de fødevarer, som det anbefales, at man spiser mest af, lige som det er for Nøglehullet. I Storbritannien er der mulighed for at mærke alle fødevarer, men der foretages ikke en samlet vurdering af den enkelte fødevare, kun en individuel vurdering af indholdet af forskellige næringsstoffer.

Er det kun fødevarevirksomheder af en bestemt størrelse, der kan deltage i Nøglehulsordningen?
Nej, alle fødevarevirksomheder kan deltage uanset størrelse.