Spørgsmål og svar om forskellige kriterier
Vi har samlet de oftest stillede spørgsmål om
forskellige nøglehulskriterier, som du kan læse her.
Hvorfor er der forskellige nøglehulskriterier for de
forskellige fødevaregrupper?
Forskellige fødevaregrupper indeholder forskellige næringsstoffer.
Mælkeprodukter indeholder for eksempel andre næringsstoffer end
brød- og fiskeprodukter.
Kriterierne er baseret på nordiske næringsstofanbefalinger. Både
typen af næringsstoffer og grænseværdierne for indholdet af
næringsstofferne varierer ud fra hvad der vurderes at være relevant
for den enkelte fødevaregruppe.
Hvorfor kan produkter med sødestoffer ikke få
Nøglehulsmærket?
Myndighederne i Danmark, Norge og Sverige ønsker ikke at bidrage
til øget sød smag i maden. Der er risiko for at omfattende brug af
sødestoffer kan føre til en tilvænning til at maden skal smage
sødt.
Kan Nøglehullet bruges på serveringssteder som for eksempel på
caféer, tankstationer og i kiosker?
Fødevarer som er færdigpakket og som følger nøglehulskriterierne,
kan mærkes med Nøglehullet og sælges på serveringssteder. Retter
som laves på stedet, fx tankstationer, caféer og kiosker kan
foreløbig ikke mærkes. En sådan ordning findes allerede i Sverige,
og er under udarbejdelse i Danmark.