Spørgsmål og svar om andre mærkningsordninger
Vi har samlet de oftest stillede spørgsmål om andre
mærkningsordninger, som du kan læse her.
Hvilket mærke skal vi forholde os til når vi køber brød?
Nøglehullet eller Fuldkornslogoet?
Nøglehullet og Fuldkornslogoet kan fint bruges sammen. Kravet til
indhold af fuldkornsmel er imidlertid forskellig i de to
mærkningsordninger. Fuldkornslogoet stiller krav om 50 procent
fuldkorn (beregnet på tørstof) for brød, hvor det for
Nøglehulsmærket kun er 25 procent.
Kan forskellige mærkningsordninger som for eksempel
Fuldkornslogoet, GDA og Nøglehullet bruges sammen?
Ja, det kan de. Hvis du siger ja til Nøglehullet, kan du
fortsat bruge andre mærker ved siden af. Nøglehullet, GDA og
Fuldkornslogoet er ikke konkurrerende mærkningsordninger fordi de
formidler forskellige informationer som supplerer hinanden.
Hvorfor er ordningen frivillig?
Ifølge EØS-reglerne kan danske myndigheder ikke pålægge føde
vareproducenter at mærke deres varer. Derfor har det været vigtigt
at finde et system som fødevarebranchen kan acceptere og som
samtidigt er informativt, fremmer sunde kostvaner og som er let at
forstå for forbruger. Nøglehullet opfylder alle disse krav.