Spørgsmål og svar om nordisk samarbejde
Vi har samlet de oftest stillede spørgsmål om det
nordiske samarbejde, som du kan læse her.
Hvorfor skal Norge, Sverige og Danmark have de samme
kriterier?
Myndighederne i de nordiske lande baserer sine kostråd på
fælles nordiske ernæringsanbefalinger. De udfordringer vi har i
forhold til at indføre sunde kostvaner er i stor grad de samme i
hele Norden. En fælles mærkningsordning for de nordiske lande vil
desuden i større grad kunne føre etil produktudvikling hos de store
nordiske producenter, når det gælder at udvikle produkter med
mindre fedt, mættet fedt, sukker og salt samt flere kostfibre.
Myndighederne i de nordiske lande baserer sine kostråd på fælles
nordiske ernæringsanbefalinger. De udfordringer vi har i forhold
til at indføre sunde kostvaner er i stor grad de samme i hele
Norden. En fælles mærkningsordning for de nordiske lande vil
desuden i større grad kunne føre etil produktudvikling hos de store
nordiske producenter, når det gælder at udvikle produkter med
mindre fedt, mættet fedt, sukker og salt samt flere kostfibre.
Der er et stort flow af fødevarer mellem de nordiske lande.
Yderligere findes flere af de store dagligvarekæder i de andre
nordiske lande. En fælles mærkningsordning baseret på fælles
kriterier er derfor en fordel for både forbrugere, industri og
handel.
Hvad er nyt i den nordiske mærkningsordning?
Nøglehullet har eksisteret i Sverige siden 1989. Når det
nu bliver en nordisk ordning, er kriterierne for hvilke fødevarer
som kan få Nøglehullet forbedret. Blandt andet er kravet til
reduceret indhold af sukker og salt skærpet for nogle
fødevaregrupper, krav til færdigretter er skærpet og det sunde
fiskefedt bliver bedre tilgodeset. Samtidig indebærer de nye
kriterier et minimumskrav om indholdet af fuldkorn i brød og
kornprodukter. Olier og flydende margariner bliver en ny kategori,
og færdigsmurte baguetter/wraps/smørrebrød og lignende kommer i en
ny gruppe som kan få mærket.
Er denne løsning godt nok tilpasset danske forbruger?
Ja. Ernæringseksperter fra danske, norske og svenske
myndigheder har taget hensyn til de forskellige nationers kostvaner
da kriterierne for ordningen blev udviklet.
Hvorfor en fælles nordisk ordning og ikke et dansk mærke tilpasset
danskernes kostvaner?
Nøglehulsordningen bygger på de nordiske næringsstofanbefalinger
som ligger til grund for de danske myndigheders
ernæringsanbefalinger. Det er dog taget hensyn til de forskellige
nationers kostvaner da kriterierne for hvilke varer som skal kunne
mærkes med Nøglehullet, blev udviklet.
Samtidig er der et stort flow af fødevarer mellem de nordiske
lande og flere af de store dagligvarekæder findes i de andre
nordiske lande. En fælles mærkningsordning baseret på fælles
kriterier er derfor en fordel for både forbrugere, industri og
handel.
Hvem har bestemt hvilke fødevaregrupper som er med i
ordningen? Hvorfor disse fødevaregrupper?
I Danmark er det Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen som har
ansvaret for mærkningsordningen. Ordningen er udviklet i samarbejde
med myndighederne i Sverige og Norge.
De forskellige fødevaregrupper som kan mærkes med Nøglehullet,
udgør grundlaget i en sund kost. Kriterierne tager højde for de
hovedudfordringer i kostvanerne der ses i de nordiske lande.
Forbrugerorganisationer og fødevarebranchen har kommet med
indspil til hvilke fødevaregrupper, der bør være med i
ordningen.
Mærkningsordningen er frivillig, og det er producentens ansvar
at følge reglerne. Kontrol med Nøglehulsmærket vil ske som led i
Fødevareregionernes ordinære kontrol af virksomhederne, og i
maj-juli 2011 gennemføres den 1. kontrolkampagne om korrekt brug af
mærket hos fødevareproducenter og deltailhandelen.