Spørgsmål og svar om nordisk samarbejde

Vi har samlet de oftest stillede spørgsmål om det nordiske samarbejde, som du kan læse her.

Hvorfor skal Norge, Sverige og Danmark have de samme kriterier?
Myndighederne i de nordiske lande baserer sine kostråd på fælles nordiske ernæringsanbefalinger. De udfordringer vi har i forhold til at indføre sunde kostvaner er i stor grad de samme i hele Norden. En fælles mærkningsordning for de nordiske lande vil desuden i større grad kunne føre etil produktudvikling hos de store nordiske producenter, når det gælder at udvikle produkter med mindre fedt, mættet fedt, sukker og salt samt flere kostfibre.

Myndighederne i de nordiske lande baserer sine kostråd på fælles nordiske ernæringsanbefalinger. De udfordringer vi har i forhold til at indføre sunde kostvaner er i stor grad de samme i hele Norden. En fælles mærkningsordning for de nordiske lande vil desuden i større grad kunne føre etil produktudvikling hos de store nordiske producenter, når det gælder at udvikle produkter med mindre fedt, mættet fedt, sukker og salt samt flere kostfibre.

Der er et stort flow af fødevarer mellem de nordiske lande. Yderligere findes flere af de store dagligvarekæder i de andre nordiske lande. En fælles mærkningsordning baseret på fælles kriterier er derfor en fordel for både forbrugere, industri og handel.

Hvad er nyt i den nordiske mærkningsordning?
Nøglehullet har eksisteret i Sverige siden 1989. Når det nu bliver en nordisk ordning, er kriterierne for hvilke fødevarer som kan få Nøglehullet forbedret. Blandt andet er kravet til reduceret indhold af sukker og salt skærpet for nogle fødevaregrupper, krav til færdigretter er skærpet og det sunde fiskefedt bliver bedre tilgodeset. Samtidig indebærer de nye kriterier et minimumskrav om indholdet af fuldkorn i brød og kornprodukter. Olier og flydende margariner bliver en ny kategori, og færdigsmurte baguetter/wraps/smørrebrød og lignende kommer i en ny gruppe som kan få mærket.

Er denne løsning godt nok tilpasset danske forbruger?
Ja. Ernæringseksperter fra danske, norske og svenske myndigheder har taget hensyn til de forskellige nationers kostvaner da kriterierne for ordningen blev udviklet.

Hvorfor en fælles nordisk ordning og ikke et dansk mærke tilpasset danskernes kostvaner?
Nøglehulsordningen bygger på de nordiske næringsstofanbefalinger som ligger til grund for de danske myndigheders ernæringsanbefalinger. Det er dog taget hensyn til de forskellige nationers kostvaner da kriterierne for hvilke varer som skal kunne mærkes med Nøglehullet, blev udviklet.

Samtidig er der et stort flow af fødevarer mellem de nordiske lande og flere af de store dagligvarekæder findes i de andre nordiske lande. En fælles mærkningsordning baseret på fælles kriterier er derfor en fordel for både forbrugere, industri og handel.

Hvem har bestemt hvilke fødevaregrupper som er med i ordningen? Hvorfor disse fødevaregrupper?
I Danmark er det Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen som har ansvaret for mærkningsordningen. Ordningen er udviklet i samarbejde med myndighederne i Sverige og Norge.

De forskellige fødevaregrupper som kan mærkes med Nøglehullet, udgør grundlaget i en sund kost. Kriterierne tager højde for de hovedudfordringer i kostvanerne der ses i de nordiske lande.

Forbrugerorganisationer og fødevarebranchen har kommet med indspil til hvilke fødevaregrupper, der bør være med i ordningen.

Mærkningsordningen er frivillig, og det er producentens ansvar at følge reglerne. Kontrol med Nøglehulsmærket vil ske som led i Fødevareregionernes ordinære kontrol af virksomhederne, og i maj-juli 2011 gennemføres den 1. kontrolkampagne om korrekt brug af mærket hos fødevareproducenter og deltailhandelen.